Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan kommer man i gang?

Velkommen til starter guiden til computerstyret julelys, her vil jeg gennemgå basis info så du kan komme godt i gang.

Software

Program til Programering

Programmet det fleste bruger til at programmere lyset er Xlights. Xlights er open source, gratis og understøtter alle de funktioner man skal bruge. Kan køre på Mac, Windows og Linux. Xlights er det mest populære program og har langt de fleste brugere, så her kan man ikke gå galt 😉

Pixel Controller

For at styre pixels skal du have en pixel controller, de mest populære controllers er bl.a. Falcon f16v3 og Kulp K16A-B. Fordelen ved de to nævnte brands er at controlleren sættes på et netværk hvor den får en ip-adresse og kan derfor kommunikere direkte med andre controllers, en computer eller en Raspberry pi.

Kulp controllers

De 2 mest populære Kulp controllers er: K16A-B og K40D-PB.

K16A-B Har 16 lokale pixel porte og stik til 4 differential receivers som kan placeres op til 100 m væk fra controlleren, den har plads til 1 expansion board så den i alt kommer op på 48 pixel porte, den egner sig godt til de fleste installationer, som hvis du har mage pixels samlet som mega-tree eller matrix eller mere spredt ud på huset. Som bonus har den indbygget lydkort og plads til en FM-Transmitter som kan sende radio.

K40D-PB har 10 porte til differential receivers som kan placeres op til 100 m væk fra controlleren. Egner sig godt hvis du har lyset spredt ud på huset.

Differential Receiver

En Differential Receiver tilsluttes en pixel controller med et Cat 5 eller 6 op til 100m væk. Controllers som K8-B, K16A-B, K32A-B og K40D har rj45 porte som er beregnet til Differential Receivers. Fordelen ved at bruge en  Differential Receiver er at pixel portene kommer så tættere på den første pixel som mugligt og derved undgår man et dårligt data signal, opsætningen bliver også mere flexibel.

Pixels

Pixels er primært 5v eller 12v, en pixel indeholder en lille chip (ws2811) som gør at hver eneste pixel er adresserbar. Mange køre deres pixels på 30% lysstyrke, det resultere i at der bliver brugt mindre strøm og spændingsfaldet bliver mindre på længere kæder. Der er to typer pixels bullet og square pixels, hvor bullets er de mest populære.

Mange controllers som K16A-B og K32A-B kan styre både 5v og 12v pixels., da de har to separate indgange.

De pixels vi bruger i dag, bliver forsynet af et kabel med 3 ledere – hvoraf en af dem er en data-linje og de to andre er strøm til pixlen. Pixel kæder kan klippes til og samle flere for at tilpasse dem til opsætningen, dog skal man prower injekte ca. hver 100-200 pixel afhængigt af farve og lystyrke og den maximale længde bestemmes af controlleren, fx Kulp controlleres kan styre op til 1500 pixels pr port.

Bullet pixels

I de fleste tilfælde bruger man bullet pixels, da de er mest udbredte og billigst. De hedder bullet fordi den er formet som en bullet/kugle.

square pixels

Square pixels bruges tit steder hvor der er plads mangel bag det de sidder monteret i.

5V

Fordele ved 5v er at de er billigere, men i mange tilfælde skal der bruges mere power injektion.

12v

Langt de fleste i USA bruger 12v, de er lidt dyrere men de kan være det værd i sidste ende da man skal lave mindre power injektion, dog bruger de mere strøm end 5v.

Pigtails

Pigtails er stik som bruges til at lave vandtætte forbindelser mellem controller og pixels. Der er mange typer pigtails, hvor den mest populære er X-Connect, det er bl.a. fordi at de er mindre og lettere at adskille end andre. Fordelen ved at bruge pigtails er at det bliver lettere at sætte lyset på og tage det ned igen år efter år.

Strømforsyning

For at køre pixels skal du have en eller flere strømforsyninger i god kvalitet.

Meget vigtigt: Man må IKKE blande +/V fra flere strømforsyninger. Man må godt blande -/GND mellem flere strømforsyninger, mange gange er det nødvendigt at have fælles GND mellem flere strømforsyninger, (controllers -/GND er forbundet internet).

Indkøbsliste

Mange har efterspurgt et startkit, men da manges opsætning vil variere, har jeg lavet indkøbslister til de forskellige controllere. Du kan finde indkøbslisten HER.

Videoer

På Youtube kan man finde svaret på næsten alt, på kanaler som:

Fagord

Standalone

Standalone betyder at controllen kan køre alene uden at have en anden computer eller raspberry pi.

Master-mode

Hvis man har flere kulp controllers på samme netværk kan man få dem til at synkronisere, en af dem skal være i Master-mode og de andre i Remote-mode. Hvorfor skulle man gøre det? Denne metode kræver næsten ikke noget netværk kapacitet, da der kun bliver sendt synkroniserings pakker over netværket.

Remote-mode

Hvis man har flere kulp controllers kan man sætte alle undtagen en controller til Remote-mode, så modtager remote-controllerne synkroniserings pakker over netværket.

E1.31

E1.31 er for at sige det simpelt en protokol som sender DMX data over ip/netværk.

DMX

DMX er en signal type som bruges indenfor sceneteknik til at styre lys, lyseffekter og røgmaskiner.

Raspberry pi

Raspberry pi er en lille computer på størrelse med et kreditkort

Beagle Bone

En lille computer som egner sig godt til at sende beskeder til mange pixels mange gange i sekundet.

FSEQ

Filen indeholder alt data om hvornår hver eneste pixel skal tænde og hvilken farve.

Adresserbar

Adresserbar betyder at man kan styre hver pixel individuelt.

Megatree

Et megatree er et stort træ lavet af pixels monteret i mounting strips, består typisk af 16 strings med 50-100 pixels

Power injektion

Grundet spændingsfald biler man nødt til at lave power injektion ,du kan læse mere HER.

FPP

Falcon player bruges som software til raspberry pi og Beagle Bone.

Leave a Reply