Computerstyretjulelys.dk

Spændingsfald

Spændingsfald

Spændingsfald er noget som opstår når der ledes strøm igennem ledninger. Mere specifikt i ledningen fra forsyningskilde til en brugsgenstand.

Spændingsfaldet afhænger af følgende:

1. Strømmen – Måles i ampere (A), højere strøm fører direkte til et større spændingsfald.

2. Modstand – Måles i Ohm (Ω), dette er relativt da der er modstand i ledninger, længere ledninger fører til mere modstand og derved et større spændingsfald.

3. Kabeltværsnit – Opgives i mm2 og beskriver tykkelsen af ledningen, tykkere ledning fører til mindre spændingsfald.

4. Temperatur – Modstanden i de metaller der bruges til kabler, bliver større ved højere temperaturer.

5. Spænding – måles I Volt (V), højere spænding fører ikke direkte til mindre spændingsfald, men i stedet en højere spænding i enden af ledningen. Fx 1. Hvis der er 5V ved Strømforsyningen og et spændingsfald på 2V, så vil der være 3V tilbage i enden af ledningen. 2. Hvis der er 12V ved Strømforsyningen og det samme spændingsfald som før, vil der være 10V tilbage i enden. I begge tilfælde er der samme spændingsfald men ved 12V er der flere Volt tilbage i enden, altså der mistes mindre % af spændingen ved højere spænding.

OBS: Dette er meget simplificeret og skrevet så det kan forståes af ikke fagfolk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search
×